I sidste uge skrev vi om Frank Niebuhr, der vandt sin række i WAGC på Lübker med 67 netto efter at have fået lektioner med Lübkers egen pro, Morten Bartholin. Og det gode spil rakte ind ugen efter, hvor der afholdtes Best Friends Foursome på Lübker.
Frank og Anne Grethe Niebuhr præsterede to runder af 38 point og Anne Grethe kunne så efterfølgende annoncere, at hun nu også havde taget lektioner hos Morten! Anbefalingen er hermed giver videre!
John Poulsen og Bjarne Gram fra Vejle GK havde lagt sig i spidsen efter 1. dagens runde på 39 point, men det er svært at forsvare en føring og den i stærke blæst på 2. dagen blev det kun til 26 point.
Angrebet kom i stedet fra Elsebeth Borch og Carsten Fenger fra Simon’s GC, der havde scoret 36 om torsdagen og præsterede 38 point om fredagen, hvilket var nok til at sikre dem 2. pladsen. Men da det kun er vinderparret, der vinder rejsen til Marokko, er det nok en ringe trøst. De vandt så de flotte INU-borde fra ZONE.
Tredjepladsen gik til Charlotte og Niels Højlyng, der scorede 37 og 36 point. En score, der ville vinde de fleste Best Friends turneringer!
”Nordmændene”, Erik Jacobsen og Jan Jelmo, gjorde også en god figur med scores på 36 og 35 point.
Nærmest pinden udsat af K-Finans blev vundet på 1. dagen af Susanne Frederiksen og Rune Wedenborg og på 2. dagen af Anne Grethe og Frank Niebuhr.
Resultatet af Best Friends på Lüber d. 7. – 8. juli:
- Anne Grethe og Frank Niebuhr, Lübker, 38 og 38 = 76 point
- Elsebeth Borch og Carsten Fenger, Simon’s, 36 og 38 = 74 point
- Charlotte og Niels Højlyng, Furesø, 37 og 36 = 73 point
- Erik Jacobsen og Jan Jelmo, Norge, 36 og 35 = 71 point
- Frank Jelmo og Brian Eriksson, Skovbo og Ishøj, 34 og 35 = 69 point
- Bodil og Lars Høeg, Royal Oak, 36 og 32 = 68 point
- Malene og Fl. Friis Wagner, Bokskogen, 28 og 39 = 67 point
- Rex Sander og Jørgen Hempel, Odense Eventyr, 31 og 35 = 66 point
Præmierne var udover finaelrejen til Marokko fra ZONE og Skovlyst
Næste turnering i Best Friends er d. 4. og 5. august på Lydinge i Sverige, hvor hele opholdet inkl. golf og middag og 2 frokoster blot koster kr. 1.995 pr. person. Tilmelding HER