Fredag d. 24. juni tager vi hul på DM i Firmagolf. Turneringen for to-mandshold, med finale i området omkring middelalderbyen, Obidos, og det storslåede femstjernede hotel, Marriott Praia D’El Rey, der ligger helt unikt ud til Atlanterhavet. Banen af samme navn har i mange år været kåret til Portugals bedste, men har på det seneste fået konkurrence fra West Cliffs, der af mange er spået en plads i verdens top-100 baner. Den tredje bane, vi spiller, er Royal Obidos, der ikke har samme linkspræg, som de to første, men er en vidunderlig parkbane med store bunkers og vand i spil omkring green på flere huller.

Finalisterne får tre nætter på det flotte hotel, og alligevel kan man nå tre runder golf. Det portugisiske luftfartsselskab, TAP, har helt ideelle flytider, hvis man som golfspiller gerne vil have så meget ud af turen som muligt. Mange dage har de nemlig to afgange fra København til Lissabon, så man kan flyve tidligt ud og sent hjem!

Der er fire indledende runder i dette års firmagolfturnering, med Landsfinale på Svendborg og som nævnt finale i Portugal.

D. 24.6. Lübker Golf Resort

D. 16.8. Great Northern

D. 26.8. Kokkedal Gk

D. 23.9. Simon’s GC

D. 3.10. Landsfinale i Svendborg, hvor de tre bedste hold vinder plads i finalen i Portugal

D. 2.-5. november finale i Portugal

Priser fra kr. 2.000 (+moms) pr. hold, der inkluderer green fee, morgenmad, baneservice, frokost og præmier – samt evt. deltagelse i Landsfinalen – og evt. deltagelse i finalen i Portugal!

To spillere udgør et hold. Hver turnering er afsluttet. Et firma kan stille flere hold, og deltage flere gange. Der er ikke noget krav til, at en af deltagerne skal være ansat i firmaet, så et firma kan f.eks. invitere kunder, der udgør et el. flere hold.

Tilmelding HER