I alle Green Times turneringer i 2023 har ZONE Denmark udsat en præmie til heldigste kvinde – dvs. der trækkes lod blandt de kvindelige deltagere om en eksklusiv gave til badeværelset bestående af et ZONE INU duftlys, et ZONE INU diffuser sæt og to lækre ZONE INU badehåndklæder.
Vi har rigtig god tilslutning til vores turneringer, fortæller Henrik Bergqvist fra Green Time, men vi mangler kvinder! Der er alt for få kvinder, der tilmelder sig de spændende åbne turneringer. Men når der så er nogle, der tilmelder sig, bliver de som regel meget begejstrede og så ser vi dem igen og igen. Jeg tror, det hænger sammen med, at de tænker ”det med konkurrence ikke er noget for mig”, men når de så opdager, hvor hyggeligt og socialt det er at deltage i turneringer, så bliver de glade for det!
NU har vi med ZONE Denmarks hjælp skabt endnu en god anledning til at deltage i turneringerne – og de behøver ikke spille godt, for der bliver trukket lod om gaven, så de behøver blot at være heldige!
Turneringerne er World Amateur Golfers, Race to Phuket, Best Friends Foursome og DM I Firmagolf. Læs mere og tilmeld turnerigerne HER
Om produkterne:
Duftlysene fra badserien Inu kommer i små fine keramikkrukker med mat yderside, som kan genbruges til fyrfadslys og småting, når lysene er brændt ud. Lysene har en brændetid på ca. 35 timer og fås i tre diskrete og naturlige dufte. Duft: Calm Moment.
Har du forelsket dig i de små fine keramikkrukker med låg, fås de også uden indhold. Brug dem som fyrfadsstager, til smykker, hårelastikker, vatrondeller og makeup – eller til lidt sunde snacks, mens din hårkur eller ansigtsmaske virker.
Calm Moment. Forkæl dig selv med skøn duft til dit hjem. Med den fine lille keramikkrukke følger en flaske velduftende olie og tre diffuserpinde, der sender diskrete noter ud i rummet. Vælg mellem tre skønne duftvarianter.
Når krukken er tom, kan den genbruges som vase til en enkelt blomst eller som dekorativt hjem for små stiklinger før udplantning.
Spa-serien Inu omfatter en kollektion af ultrabløde håndklæder i et fint dobbeltdesign med tern på den ene side og striber på den anden. Kvaliteten er 100 % utvundet bomuldsgarn, der føles skøn mod huden og har en høj tørreevne. 70 x 140 cm.