WAGCI er en turnering for to-mandshold, hvor de tre bedste hold i hver kvalifikationsturnering, kvalificerer sig til Landsfinalen på Lübker Golf Resort d. 8. september (dagen efter Landsfinalen i WAGC). Det bedste par her, kvalificerer sig til Verdensfinalen i Mexico d. 17.-24. oktober 2020.
WAGCI er en turnering, der afholdes sideløbende med WAGC, og retter sig mod arrangører, celebrities, sponsorer og andre, som de enkelte lande tilmelder. Rent indholdsmæssigt er der ikke forskel på de to turneringer. Sidste år var vi 10 personer afsted på den konto i Borneo. Det er nemlig muligt at købe sig til en plads i WAGCI. Det koster kun kr. 16.500 per person ekskl. Flybillet, der pt. ligger omkring 5-6.000. For det får man altså en oplevelse for livet.
På opfordring har vi nu også lavet en række for WAGCI to-mandshold, hvor man kan vinde turen til Mexico (Det er naturligvis inkl. flybillet). Det koster kun kr. 500 per par at deltage i WAGCI, og der planlægges afholdt 10 runder, plus Landsfinalen på Lübker d. 8. september. I skrivende stund er vi kommet lidt bagud med at booke alle baner, men det skulle gerne falde på plads nu, hvor der igen er kommet liv ude i klubberne.