Vil du med til US MASTERS?
Vi er lykkedes med at sikre os et begrænset antal billetter til finaledagen i US MASTERS på Augusta National i april 2025.
Det er en af den slags rejser, som man med rette kan unde sig selv ”once in a lifetime!”. Det er en oplevelse uden sidestykke og som normalt er næsten umuligt at komme i nærheden af.
Vi bygger rejsen op over ca. en uges varighed, hvor vi også spiller nogle af de bedste og mest berømte baner i nærheden.
Er det en tur, du kunne tænke dig at deltage på, så skriv til Green Time på hb@green-time.com eller ring på 20164547. Når vi kender omfanget af interessen vil vi sætte turen sammen og bede dig om bindende tilmelding.
Der vil også være mulighed for at forlænge turen i hver sin ende.
US Masters på ikoniske Augusta National er en af de fire majors i golf, men en turnering ulig alle andre. Bl.a. fordi den altid spilles på den samme bane, hvorimod de tre andre majors skifter hvert år. Det gør at vi genkender alle hullerne fra TV – år efter år. Augusta National er også ekstremt eksklusiv og klubben har deres helt egen måde at gøre tingene på. F.eks. ser man ingen tilskuere der løber under turneringen og tilråb er også meget begrænset i forhold til andre turneringer.
Hvis man erhverver sig en grøn stol og placerer den eksempelvis tæt på 18 green, og derefter går ud og kigger på de andre huller, kan man være forvisset om, at stolen stadig er der, når man vender tilbage!
Priserne på mad og drikke er heller ikke skruet i vejret, for den slags optrækkeri vil man ikke være med til på Augusta.
Da der for nogle år siden var kritik af at der var for få kvindelige medlemmer opfordrede kvinderetsgrupper annoncørerne på TV til at boykotte turneringen. Augusta besluttede da, at de da godt kunne undvære TV-reklamerne. Det blev så populært, at der ikke har været reklamer siden!