Det officielle pro gram for WAGC og WAGI begynder lørdag d. 12.11, når de sidste deltagere ankommer til Kuala Lumpur og One World Hotel. Men størstedelen af den store danske gruppe på 31 deltagere i alt er allerede ankommet og har brugt nogle dage på at akklimatisere sig og spille et par træningsrunder på nogle af turneringsbanerne.
For mange af deltagerne er det en begivenhed de har set frem til i meget lang tid. Faktisk i helt op til 3 år!
Finalen afholdes med deltagere fra ca. 40 lande og mere end 300 deltagere. Danmark stiller med 3 landshold fra 2020, 2021 og 2022. Der er fem på hvert landshold, der spiller i fem rækker. Der er ”pokaler” til de tre bedste i hver række og i nationsturneringen, hvor de 4 bedste ud af fem slagspilsscores tæller hver dag.
I World Amateur Golfers Invitational, spilles der en to-mandsturnering, og også her er der pokaler til de bedste i de individuelle rækker. Danmark har 7 hold med i WAGI.
Allerede søndag spilles den første af to træningsrunder og samme eftermiddag er der officielle holdfotos og åbningsceremoni, hvor nationsflagene bæres ind.
Der spilles 6 runder golf i alt i det officielle program og turneringen slutter fredag d. 18.11. hvorefter de fleste rejser hjem d. 19.11.
Følg med på Green Times facebook side for at følge danskerne!