Til trods for en dyster vejrudsigt holdt regnen sig væk til efter præmieoverrækkelsen, da der blev afhold dobbeltturnering i Ørnehøj d. 30.7.
I WAGC blev der spillet god golf i alle fem rækker med Jonas Salk, Ørnehøj, bedst af alle med 67 netto (-3) fra B-rækken. Andre med gode resultater i denne række blev nok lidt skuffede.
I Race to Phuket – parturneringen der også giver adgang til Verdensfinalen i WAGC – var Michael Pedersen og Vivan Lindberg Larsen bedste med 142 netto.
Banen præsenterede sig flot det smukke vejr. Dagens sløjfer var Lundegårde og Sparekassen Kronjylland, der giver en forholdsvis kort bane på 5300 meter. En god kontrast til de 5900 meter i Hobro dagen før.
Dagens heldigste kvinder blev hhv. i WAGC-turneringen Pernille Midtgård og i Race to Phuket Vibeke Kristensen. De vandt de dejlige badehåndklæder og duftsæt til badeværelset fra ZONE.
Nærmest Pinden udsat af K-Finans blev vundet af Kaj Espersen i Race to Phuket og Pernille Midtgård i WAGC.
Resultaterne i Race to Phuket (de tre bedste hold kvalificerede sig til Landsfinalen på Lübker d. 4.9.):
- Michael Pedersen, Simon’s og Vivian L. Larsen, Blåvandshuk, 142 netto (+2)
- Lars Møller og Peter Skram, Aalborg, netto 143 (+3)
- Stig Nielsen, Hillerød og Michael Christensen, Hammel, 147 netto (+7)
- 4. Morten Thomsen, Dronninglund og Niklas Jensen, Ørnehøj, 149 netto (+9)
Resultaterne i WAGC (de fem rækkevindere går videre til Landsfinalen på Lübker d. 4.9.):
A-rækken: Lars Møller, Aalborg, 70 netto (0)
B-rækken: Jonas Salk, Ørnehøj, 67 netto (-3)
C-rækken: Torben Bendixen, Lübker, 68 netto (-2)
D-rækken: Finn Kristensen, Birkemose, 69 netto (-1)
E-rækken: Brian Schmidt, Odense Eventyr, 73 netto (+3)
Vinderne af præmierne fra ZONE og Skovlyst på tværs af rækkerne:
- Søren Knold, Lübker, 69 netto (-1)
- Lars Bo Bergmos, Ørnehøj, 70 netto (0)
- Michael Pedersen, Simon’s, 70 netto (0)
- Ulrik Thrane, Dronninglund, 71 netto (+1)
- Susanne Frederiksen, Hobro, 72 netto (+2)
Der blev også byttet lidt rundt i placeringerne i Race to Morocco Ranglisten. Her klemte Michael Christensen sig ind på en overraskende 2. plads, og Susanne fra Hobro spillede sig ind i den eftertragtede top 10, som er de 10 spillere, der vinder rejsen til Morocco Masters i Agadir d. 9.-16. marts næste år. Man kan naturligvis stadig købe rejsen, og skulle man så gå hen og vinde den også, får man naturligvis pengene igen!
I denne uge er der igen masser af ranglistepoint på højkant, når der afholdes Best Friends Foursome på Araslöv Golf Resort i Sydsverige d. 3. og 4. august og WAGC på hhv. Hedeland d. 5. og Ishøj d. 6. august.
Se hele Green Time kalenderen på https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030#/customer/316/schedule