Danmark satte ny varmerekord, da der onsdag-torsdag d. 20.-21. juli blev afholdt den første Lübker Midage + Senior Open på det prisbelønnede Lübker Golf & Spa Resort
Udover at have varmen at slås med, blev spillerne også udfordret af en kraftig blæst. Efter første runde i Midage Herrer førte Ian Jørn Jensen fra Viborg med 2 slag efter en 73’er ned til Lasse Damborg Frederiksen fra Ørnehøj. Men en flot 2. runde i 70 slag gave Lasse Damborg en komfortabel sejr.
I Midage Damer vand Susanne Frederiksen fra Hobro Golfklub også sikkert, efter at kun et slag havde skilt de førende efter første runde. Susanne blev endvidere belønnet med en forbedring af handicappet.
Senior Herrer blev til gengæld en tæt dyst fra start til slut, hvor det hurtigt blev klart at vinderen skulle findes mellem Landsholdsspilleren, Henrik Daugaard, Vejle, Mikael Olsen, Faaborg, Carsten Nielsen, Ledreborg og Jakob Thomsen, The Scandinavian. Sidstnævnte førte knebent efter første runde og med en afsluttende 75 forblev han et slag foran Mikael Olsen. Henrik Daugaard kom godt fra start og havde efter 9 huller indhentet de førende, men med kold putter på de sidste tre huller, måtte han tage til takke med en delt tredjeplads med Carsten Nielsen.
Hos Senior Damer førte Karin Kragh, Lübker indtil hul 16 i 1. runde, men en flot afslutning af Lisbeth Kruse Rasmussen, Randers, vendte op og ned på tingene og det blev en sikker sejr.
Hos Veteran Herrer var der ligeledes tæt kamp, selvom Kim Worm, Ledreborg, så ud til at have godt styr på situationen. Et afgørende hul blev 8. hul, par 5, hvor Kim i 2. rd. rullede bolden millimeter forbi hullet for en Albatros og en sikker Eagle. I sidste ende vandt han med 5 slag i 155 foran Peter Have Jensen, Frederikshavn. Søren Bollerup, Furesø, tog tredjepladsen efter to stabile runder.
Hos Vetaran Damer var der ikke den store udfordring for Sigridur Einarsdottir, Randers Fjord, men det forhindrede hende ikke i at sætte et par runder sammen, der havde været gode nok til at vinde Senior Damer!
En af de helt store succeshistorier tilhører uden tvivl Frank Niebuhr, Lübker, hos Supervetaranerne. Runder i 80 og 82 var klart bedre end hcp. (40 og 38 point)!
Generelt var scores knap så gode på førstedagen, hvilket med sikkerhed kan tilskrives de rekordhøje varmegrader. Flere spillere fik da også revancheret sig på 2. dagen. Bl.a. Ivan Mejrsk, Lübker, der fik forbedret hcp. efter 2. rd. i 77 i Senior Herrer. Også Claus Jensens, Ishøj, 2. rd. i 75 hos veteranerne fortjener at blive fremhævet.
Som ekstra kolorit, var der også nærmest-pinden-præmie begge dage på Sand hul 2, udsat af K-Finans.
Første runde: Susanne Frederiksen, Hobro, 0,21 m.
Anden runde: Ian Jørn Jensen, Viborg, 1,18 m.
Øvrige præmier udsat af ZONE, Titleist og Skovlyst
Resultaterne af Lübker Midage + Senior Open:
Midage Herrer:
- Lasse Damborg Frederiksen, Ørnehøj, 145
- Ian Jørn Damborg, Viborg, 153
- Morten Lundø, Royal Golf, 168
- Lars Lundø. Jakobsen, Royal Golf, 172
Midage Damer:
- Susanne Frederiksen, Hobro
- Anne Katrine Schmidt, Hjortespring
Senior Herrer:
- Jakob Thomsen, The Scandinavian, 153
- Mikael H. Olsen, Faaborg, 154
- Henrik Daugaard, 157
- Carsten Neilsen, Ledreborg, 157
- August Jensen, Hjortespring, 166
- Ivan Mejrsk, Lübker, 167
Senior Damer:
- Lisbeth Kruse Rasmussen, Randers
- Karin Kragh, Lübker
Veteran Herrer:
- Kim Worm, Ledreborg, 155
- Peter Have Jensen, Frederikshavn, 160
- Søren Bollerup Hansen, Furesø, 163
- Claus Jensen, Ishøj, 168
- Helmut Weibel, Mollerup, 171
Veteran Damer:
- Sigridur Einarsdoittir, Randers Fjord, 175
Superveteran Herrer:
- Frank Niebuhr, Lübker, 162