Selv om Marokko er orange (som resten af verden udenfor EU i øvrigt er i følge UM), skriver de også følgende:
“Færdigvaccinerede og tidligere smittede med fast bopæl i Danmark samt deres medrejsende børn under 18 år er undtaget denne anbefaling om, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes. Vær dog fortsat opmærksom på landets indrejserestriktioner.”
Marokko er kommet meget godt igennem pandemien og i dag er godt 50 % færdigvaccinerede og ca. 20 mio. har fået første stik. Det er mere end europæiske lande som f.eks. Frankrig! Marokko er et stort land med 34 mio. indbyggere, og det er først og fremmest i de store byer og i turistområderne folk er blevet vaccinerede.
Alle fra Danmark, der er vaccinerede eller har en negativ PCR test mindre en d48 timer gammel kan frit rejse ind i Marokko.
I øjeblikket er der stadig forholdsregler i forhold til Covid19 i landet. Bla. skal man bære mundbind i offentlig transport og på restauranter og lign. hvis ikke man sidder ned. Restauranter og cafeer og barer skal lukke kl. 21.00. På grund af de gode tal, er der en forventning om en lempelse af diverse restriktioner indenfor kort tid.
Vi ser derfor frem til vores DA-Masters i Marrakesh d. 7.-13. november 2021!