Gangster/poker-golf, rejser til Portugal og Malaysia

Fredag d. 24., lørdag d. 25. og søndag d. 26. juni har vi som i de foregående 6 år placeret tre turneringer på stribe således, at har man mulighed for det, kan man slå tre fluer med et smæk, ved at henlægge sin golfweekend til et af de helt særlige steder for golfspillere i Danmark!

Man kan selvfølgelig også bare vælge at deltage i en af turneringerne!

Fredag d. 24.6. lægger vi ud med DM i Firmagolf, som også er beskrevet andetsteds i Nyhedsbrevet. Det er en turnering for to-mandshold. De bedste hold kvalificerer sig til Landsfinalen på Svendborg d. 3.10. og de tre bedste hold her vinder finalerejsen til Portugal!

Lørdag d. 25.6. afholder vi ”Gangstergolf” for tredje gang! Gangstergolf er en individuel turnering med lidt ekstra krydderi i form af flotte præmier, et (frivilligt) ”cash-bet” og ”poker night” for spillefuglene! Middag og baneforplejning indgår.

Søndag d. 26.6. afholdes så en afdeling af World Amateur Golfers, som næppe behøver mere introduktion i disse spalter… Men skulle nogen være i tvivl, gælder det i sidste ende deltagelse på det danske landshold i Verdensfinalen i WAGC i Kuala Lumpur d. 12.-19. november!

Læs mere og tilmeld dig HER

Finalerejsen i DM i Firmagolf går til Praia D’El Rey i Portgual, hvor vi skal spille den fantastiske West Cliffs.