Landsfinalen i World Amateur Golfers Championship på Danmarks bedste golfbane (ifølge World Golf Awards), Lübker Golf & Spa Resort, bød på store udfordringer for gæsterne, og hele 3 af de fem rækkevindere kom fra Lübker!

I alle 5 rækker var der ikke overraskende meget tætte afgørelser, og på livescoringen kunne man følge, hvordan stillingen skiftede nærmest hul for hul.

I A-Rækken holdt Rene Remod hovedet koldt, da det gjaldt allermest og fik spillet de afsluttende huller uden at sætte slag til. 75 netto, 3 slag over handicap viste sig tilstrækkeligt til at vinde rækken med et enkelt slag foran Rene Vedøe, der igen var et enkelt slag foran Kimm Riggelsen.

I B-rækken lå Morten Meyer Roesgaard til en sejr, men en afsluttende dobbeltbogey kostede sejren, der i stedet gik til Søren Norlander.

I C-rækken vandt Carsten Andersen fra Lübker med 69 netto foran Vivian Lindberg, der var rundt i 71 slag.

I D-rækken vandt endnu et medlem fra Lübker, med 72 netto, Mikael Leth Poulsen.

Og i E-rækken var det endnu et Lübker-medlem, Palle Jørgensen, med 67 netto foran Ane Horsmann med 73 netto.

De fem rækkevindere skal nu repræsentere Danmark i Verdensfinalen på Jeju Island i Sydkorea mod ca. 40 andre lande!

Der var præmier til de 6 bedste i hver række fra ZONE Danmark, Skovlyst og K-Finans.

Se alle resultaterne i Golfbox. Søg på Green Time.