Efter 25 indledende runder, hvor de 5 rækkevindere i hver turnering har kvalificeret sig til Landsfinalen på Lübker, skulle de fem rækkevindere findes, der skal repræsentere Danmark i Verdensfinalen.

Lad os bare slå fast, at ingen tvang Lübker-banen i knæ… Kun én ud af 109 spillere, Christina Dunker i række 5, formåede at gå til handicap!

Det største drama udspillede sig i A-rækken (0-5 i hcp.), hvor Rene Vedøe og Mikkel Legind begge endte med 73 netto. I det tilfælde er det laveste handicap, der trækker det længste strå, men da begge havde 3,7 i handicap, findes vinderen ved lodtrækning, som Golfbox tager sig af, og den faldt ud til Rene Vedøes fordel!

De fem rækkevindere der skal repræsentere Danmark i Verdensfinalen i Malaysia d. 23.-31.10.2027 blev:

Række 1 (hcp. 0-5): Rene Vedøe, Furesø, 73 netto (+1)

Række 2 (hcp. 5-10): Michael Stingsted, Barløseborg, 75 netto (+3)

Række 3 (hcp. 10-15): Søren Knold, Lübker, 75 netto (+3)

Række 4 (hcp. 15-20): Jacob Meyer, Køge, 75 netto (+3)

Række 5 (hcp. 20-25): Christina Dunker, 72 netto (0)

Der var præmie til de fem bedste i hver række og nærmest pinde i de 5 rækker. Præmier bestod af gavekort til Bone’s Restauranter, Skovlyst øl, vin fra Alberg vine og green fee til Lübker – samt naturlgivis de fem vinderrejser. Gavekort på kr. 5.000 til Hole In One fra Excellent Golf blev ikke vundet i denne omgang.

I morgen spilles der igen om rejser til Malaysia, når der afholdes par-turneringen, Race to Malaysia, også på Lübker Golf Resort.

Livescore kan følges på Golfbox, søg på Green Time.