Vi fejrede Grundlovsdag med en afdeling af Race to Phuket i Sydsjællands Golfklub, hvor vejret nåede nye højder med varmegrader, som var det endnu længere sydpå!
Sydsjællands bane fremstår venlig, fordi roughen er klippet ned overalt, og det er nu rart ikke at skulle trave rundt i meterhøjt græs og lede efter sin bold. Rough er heller ikke nødvendigt for at gøre banen udfordrende for der er flere spidsfindige huller – ikke mindst på bag-ni, der spillere lidt sværere end for-ni.
Christina Dunker og Carsten Pedersen fra Helsingør Golfklub blev bedste par med +2, godt hjulpet på vej af Christinas 69 netto (-3).
Andenpladsen gik til Lars Holm Christensen og Morten Andersen fra Køge Golfklub med +6 i alt. Morten Andersen scorede individuelt 70 netto (-2).
Tredjepladsen gik til Tommy og Claus Berger, Dragør og Trelleborg, med +7. Og fjerdepladsen, der i dette tilfælde også viste sig adgangsgivende til Landsfinalen på Lübker d. 5.9. da Christina og Carsten allerede er kvalificerede, gik til Ninh Ngyuen og Maj-Britt Mazur fra Sydsjællands med ligeledes +7.
Der var præmier til de 4 bedste fra ZONE og nærmest pinden fra K-Finans til Maj-Britt.
Heldigste kvinde på lodtrækning om det dejlige duft-sæt og lækre badehåndklæder fra ZONE blev Ninh Ngyuen.
Der spilles WAGC allerede på lørdag i Midtsjællands Golfklub og på søndag i Næstved golfklub. Tilmelding i Golfbox på https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030#/customer/316/schedule