Brdr. Andersen havde varmet godt op med to runder i Best Friends Foursome forud for Race to Mexico på Lübker. I Race to Mexico spiller man også som to-mands hold, men begge spillere spiller deres egen bold, og de to scores lægges sammen. Der spilles slagspil (med max 5), så der skal både spilles stabilt og uden de store katastrofer.

Det må man sige, de to brdr. Andersen klarede med Bents 62 netto, skulle det gå meget galt, hvis ikke de gik videre, men da så bror Allan kom ind med en 69’er var spændingen ligesom forduftet. Det var den til gengæld ikke om de efterfølgende pladser. De tre bedste hold går videre til Landsfinalen på Lübker og her nød Tom Williams og Christian Skotte godt af den meget golf, der har spillet på det sidste i Green Times turneringer og kom ind i samlet 144, lig med hcp. På tredjepladsen kom Susanne Fredriksen og Rune Wedel om hvem man kan sige det samme, om at have deltaget flittigt! Med 146 tog de den sidste plads.

Michael pedersen og Lars Wodschou, med et slag mere, kunne i stedet glæde sig over at gå hjem med en af de eksklusive præmier fra ZONE. Nærmest pinden udsat af K-Finans gik til Morten og Lisbeth Ridder Johansen.

Se alle resultaterne her

Næste turnering i Race to Mexico er d. 25.7. på Ørnehøj. Læs mere og tilmeld dig her