På en skøn solskinsdag, var det vinden, der gav spillerne problemer på Mollerup, og hvis man lige ser bort fra to ret så fantastiske scores, så var det generelt i den høje ende.
Det gav et meget tæt resultat i par-turneringen, Race to Jeju Island, hvor de tre bedste hold kvalificerede sig til Landsfinalen på Lübker d. 9.9. Vinderscoren på 150 netto (+8) var sikker nok, men alle tre hold på de efterfølgende pladser havde 157 netto (+15), og i det tilfælde er det laveste samlede handicap, der trækker det længste strå.
I den individuelle turnering, WAGC, var det også meget tæt om end beskedne scores på nær i E-rækken med hcp. 20,4-25,4. Her må Klavs Dahlgaard være lidt skuffet efter en flot runde i 66 netto (-5), for den blegnede i forhold til Rene Lyngaa’s 61 netto (-10). Det er ikke så tit, man ser runder af den størrelse, og der blev da også barberet hele 4 slag af handicappet efterfølgende!
Resultatet af WAGC på Mollerup d. 14.6.
A-rk.: Jørgen Bak, Morsø, 75 netto (+4)
B-rk.: Henrik Jensen, Aarhus Aadal, 75 netto (+4)
C-rk.: Svend Erik Kristensen, Stensballegaard, 74 netto (+3)
D-rk.: Jan Kronborg Madsen, Mariagerfjord, 70 netto (-1)
E-rk.: Rene Lyngaa, Kellers Park, 61 netto (-10)
Vinderne af præmierne fra ZONE Denmark på tværs af rækkerne:
1. Klaus Dahlgaard, Odder, 66 netto (-5)
2. Karin Kragh, Lübker, 74 netto (+3)
3. Jette Fuhlendorff, Mollerup, 74 netto (+3)
4. Roal Weimar-Limkilde, GK Lillebælt, 76 netto (+5)
Nærmest pinden udsat af K-Finans blev vundet af Christian Højgård Simonsen, Mollerup, på hul 1 med 9,64 m.
Resultatet af Race to Jeju Island på Mollerup:
1. Steen Monrad Gaardsted og Jeppe Hassel-Pflugh, Vejle og Great Northern, 150 netto (+8)
2. Jørgen Bak og Chr. Pedersen, Morsø, 157 netto (+15)
3. Sv. Erik Kristensen og Kim Kliforth, Stensballegaard, 157 netto (+15)
4. Jacob Venø og Karin Kragh, Simon’s og Lübker, 157 netto (+15)
Nærmest pinden udsat af K-Finans på hul 7 blev vundet af Steen Monrad og Jeppe Hassel-Pflugh med 6,45 m.
De næste turneringer er d. 28.6. i Horsens, d. 5.7. i Greve og d. 6.7. i Kokkedal. Se mere HER



































