Finalen i DM i Firmagolf blev afholdt sidst i oktober i det flottest tænkelige rammer på det eksklusive Killeen Castle, 30 min. uden for Dublin.
Finalen, der blev spillet over to runder på resortets Jack Nicklaus Signature Course fik KASA Gruppen, med Morten Meyer og Dennis Ingemann som sikre vindere foran UMOVE med Ejner Bloch og Finn Madsen. Selv scoren er i denne forbindelse ikke væsentligt…
Irland havde modtaget ligeså meget regn, som Danmark i den seneste tid, og banen fremstod forholdsvis blød, mens de lynhurtige greens var noget af det flotteste, vi har set i år! Vejret var også med os med flot solskin på 2. dagen.
I alt deltog 10 spillere på turen til Irland, og de nød de fine indkvarteringsforhold på resortet, og vi fik også besøgt nogle gode restauranter i området.
Et par af holdene tog en ekstra runde golf på ankomstdagen i nærheden af Dublin. Det er ikke for ingenting, at Irland er kendt for de mange skønne golfbaner, og med direkte fly fra bl.a. SAS er det den perfekte destination for en kortere eller længere golfferie!