Tæt afslutning på Simon’s i Best Friends Foursome
Der var spænding om afgørelsen til sidste hul. Richard Mares og Ali Younas lå lunt til med 4 slag bedre end handicap, da de manglede tre huller, men formåede kun at score to point og endte dermed til handicap med 36 point. Samme skæbne overgik Flemming og Malene Friis, der ligeledes lå godt til med tre bedre end hcp. inden de sidste tre huller, men også de sluttede skuffende med kun tre point. Anderledes gik det for Henrik Olsen og Jens Bøegh, der præsterede 7 point i slutspurten. De endte på 2. pladsen med 37 point. Lisa og Laura Nyegaard sluttede også stærkt med 7 point på sidste tre og de blev dermed bedste hold med 39 point og vinder af rejsen til Marokko til januar 2023!
Dagen forløb i øvrigt over al forventning; der var varslet regn fra morgenstund med fare for skybrud og torden. Men til al held viste regnen sig først efter præmieoverrækkelsen! Simon’s stod flot med hurtige fine greens og flotte fairways!
Resultatet af Best Friends Foursome i Simon’s d. 19.8.:
- Lisa og Laura Molin Nyegaard, Simon’s, 39 point
- Henrik Olsen og Jens Bøegh, Simon’s og Gudme, 37 point
- Malene og Flemming Friis, Bokskogen, 36 point
- Richard Mares og Ali Younas, City Golf og Hedeland, 36 point
- Henrik Johansen og Jens Houlind, Simon’s, 34 point
- Trine Cart og Suzanne Gesmar-Larsen, The Scandinavian, 34 point
- Merete Thrane Krogh og John Rasmussen, Albertslund, 34 point
- Elsebeth Borch og Carsten Fenger, Simon’s, 34 point
- Kirsten og Per Pagers, Ebeltoft, 33 point
- Lars Kofoed Larsen og Morten Liisberg, Gilleleje, 32 point
Nærmest pinden udsat af K-Finans blev vundet af Kim Dahlberg m. 2.35
Der er ikke flere Best Friends Foursome turneringer i år, men der er par-turneringer endnu; Race to Malaysia på Næstved søndag d. 21.8. og DM i Firmagolf d. 26.8. på Kokkedal og d. 23.9. i Simon’s.
Der spilles individuelt i World Aamteur Golfers i fem rækker i morgen, d. 21.8. på Kellers Park.
Se hele kalenderen og tilmeld dig på https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030#/customer/316/schedule