Vinden stod strid ind fra Karrebæk Fjord, da vi afholdt Race to Phuket d. 9.6. Banen ligger smukt ud til fjorden og manden kunne da også se hvordan de mørke skyer hastede hen over fjorden i retning af banen!
Fairways og greens var fine og scores pæne, vejret taget i betragtning. De tre bedste hold kvalificerede sig til Landsfinalen på Lübker d. 10.9. og der var tæt kamp om pladserne. Kun to point skilte 2., 3. og 4. pladsen!
Resultatet af Race to Phuket på Næstved:
- Jannick Jensen og Brian Eriksen, Ishøj, 150 netto (+6)
- Niels Henning Jensen og Kim Clausen, Næstved, 154 netto (+10)
- Lars Christensen og Thi Ngyuen, Køge, 155 netto (+11)
- Ane Horstmann og Christian Bruun, Langesø, 156 netto (+12)
Der var præmier fra ZONE Danmark til de 4 bedste hold og til ”Heldigste kvinde”, som vandtes af Ane Horstmann.
Nærmest pinden fra K-Finans blev vundet af Kim Elgaard og Leif Petersen, Næstved.
Næste gang der spilles Race to Phuket er d. 22. juni på Mollerup, hvor vi har dobbelturnering med WAGC, og d. 23. juni er der WAGC på Lübker.
Men allerede på fredag er der to-mandsturnering igen – på Fredensborg d. 14. juni, hvor det gælder rejserne til de eksklusive Powerscourt i Irland!
Tilmelding på https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030#/customer/316/schedule