Selv om de tørre fairways giver nogle dejlige lange drives, så betyder det også, at de skæve slag bliver endnu mere skæve, når de rammer fairway og springer ud i roughen. Og særligt roughen i Mollerup gav spillerne udfordringer lørdag d. 24.6., da der blev afholdt WAGC. Læg dertil en kraftig vind, og så forstår man bedre, at det var svært at udnytte de lange drives. Greens var til gengæld flotte og rullede fint.

Bedst af alle blev Michael Christensen der med 5 slag på banen, gik i netto par 71.Det gav 1.100 point til Race to Morocco Ranglisten og sendte ham ind i den eftertragtede top ti. Helt præcist fra en 13. til en 7. plads!

Da han tidligere havde sikret sig en plads i Landsfinalen, gik sejren i A-rækken i stedet til Morten Valther fra Lübker. Heldigste kvinde blev Inge Petersen Hauge, der vandt et dejligt duftsæt fra ZONE.

Nærmest pinden fra K-Finans blev vundet af Sami Rasmussen med 3,54 på hul 1.

De fem rækkevindere blev:

A: Morten Valther, Lübker, netto 75 (+4)

B: Gerner Lykke, Mollerup, netto 75 (+4)

C: Martin S. Damsgård, Outrup, netto 75 (+4)

D: Marita Overgaard, Trehøje, 74 netto (+3)

E: Erik Brix Laursen, Sønderborg, 73 netto (+3)

Vinderne af ZONE og Skovlyst præmier

  1. Michael Christensen, Mollerup, 71 netto (0)
  2. Rasmus Petersen, Mollerup, 74 netto (+3)
  3. Jens Grønlund, Aalborg, 77 netto (+6)
  4. Inge Petersen Hauge, Mollerup, netto 77 (+6)
  5. Tom Williams, Vejen, netto 79 (+8)

Deltagerne nød også en smagsprøve fra Skovlyst på runden i form af alkoholfrie øl med skruekapsel.

Allerede i morgen spilles der WAGC igen. Denne gang på Lübker Golf Resort – valgt til Danmarks bedste bane af World Golf Rewards i 2022. Der er stadig åbent for tilmelding!

I næste weekend er der WAGC i Svendborg og Greve Golfklubber d. 1. og 2. juli!

Tilmelding via Golfbox på https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030#/customer/316/schedule