Den flotte og indbydende bane på Skovbo bød på overraskende gode scores. I Race to Phuket udgør to spillere et hold og spilleformen er slagspil med max. score. Begge spilleres scores tæller, så ikke nogen billige badebilletter her, som når man f.eks. spiller better-ball.
Så to gange 144 netto – lige til hcp. samlet – må siges at være ret flot! Det præsterede Allen Thelix fra hornbæk og Ejner Bloch fra Fredensborg, der med lidt lavere hcp. slog Steen Friis Nielsen og Jens Peter Larsen, begge fra The Scandinavian.
På tredjepladsen og den sidste plads til at gå videre til Landsfinalen på Lübker d. 10.9. kom to hjemmebanespillere, Per Klinggaard og Richard Sonnichsen med 145 netto.
Lige uden for den kvalificerende placering endte Brian Eriksson, Sihøj, og Per Jørgensen, Værebro, med 147 netto. Her brillerede Brian Eriksson med 67 netto – det samme havde i øvrigt Ejner Bloch.
Der var præmier til de fire bedste hold fra ZONE Danmark og nærmest pinden præmie fra K-Finans, som gik til Charlotte og Niels Højlyng fra Furesø med 1,63 på hul 17.
Heldigste kvinde blev ligeledes Charlotte Højlyng, der vandt præmien fra ZONE Danmark.
De næste turneringer på Green Time programmet er d. 1. og 2. juni med WAGC på Lyngbygaard og Hammel, og d. 5. juni – grundlovsdag – på Sydsjælland, hvor vi har dobbeltturnering med både WAGC og Race to Phuket (og det er muligt at deltage i begge turneringer på samme tid!).
Se alle resultaterne og det øvrige program på https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030…
På Race to Morocco Masters Order of Merit katapulterede Brian Eriksson sig helt op pen . pladsen!
Se ranglisten på https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030…