Med fire stabile runder i 72, 71, 71 og 72, blev Frederik Duval fra The Scandinavian en sikker vinder af Morocco Masters. Selv om Ejner Bo Bloch fra Fredensborg kun endte et slag efter Frederik førte Frederik fra start til slut. Ejner Bo kan så glæde sig over, at hans 2. præmie var den samme som 1. præmien, nemlig en rejse til Marrakesh i januar 2026.
3. pladsen gik til Christoffer Jæger Andersen, der vandt den nye Titleist driver. Finn Sommerlund, der med sine 85 år er blandt de ældste deltagere (men ikke den ældste!), viste storspil og opnåede en imponerende 4. plads og en putter fra Scotty Cameron.
Der var præmier til de 15 bedst placerede fra Titleist/Foot Joy. Den største præmie var der desværre ingen, der fik. Det var en Hole In One præmie på kr. 100.000 på hul 18 udsat af Niels Abild der har orkesteret, Kansas City Stompers.
Se alle resultaterne HER