Der var hele 7 golfrejser på højkant da landsfinalen i DM i Firmagolf blev afholdt på Svendborg d. 3.10.

De 6 vinderrejser til de tre bedste firmahold og derudover skulle vinderen af Green Time Ranglisten kåres for her havde Frank Andersen fra Esbjerg en mulighed for at indhente Richard Mares fra Citygolf, der førte Ranglisten. Begge var med i Svendborg.

Vinderen af Green Time Ranglisten får nemlig rejsen til Danish Masters i præmie, mens top-20 får gavekort til Green Time Travel. 2. pladsen på ranglisten udløser således et gavekort på kr. 5.000, der eksempelvis kan bruges på Danish Masters i foråret.

Der blev spillet god golf i det fine efterårsvejr og via livescoren kunne deltagerne følge med i stillingen. Har lagde Morten Rosgaard og Dennis Ingemann sig tidligt i front med Richard Mares og Ali Younas på 2. pladsen, og det lå hurtigt klart, at der blev tæt kamp om den sidste finaleplads.

Først på de to sidste huller lykkedes det Richard og Ali at presse sig forbi Morten og Dennis, mens Frank Jelmo og Lars Brohammer måtte se sig passeret af Michael Pedersen og Flemming Møller om den sidste finaleplads.

Richard Mares sikrede sig samtidigt første pladsen på Green Time Ranglisten.

Resultat af Landsfinalen i DM i Firmagolf i Svendborg d. 3.10.

  1. Fabus.dk, Richard Mares og Ali Younas, 69 point
  2. KASA Group, Morten Meyer Rosgaard og Dennis Ingemann, 67 point
  3. Alfa Omega Klinikken, Michael Pedersen og Flemming Møller, 63 point
  4. GPS Location, Frank Jelmo og Lars Brohammer, 60 point
  5. Wisor Process-Consulting, Rene Vedøe og Henrik Herman, 60 point
  6. Annex Ejendomme, Morten Fagerberg og Anders Poulsen, 59 point
  7. SVS, Frank Andersen og Bo Pedersen, 56 point
  8. BB Fugeentrepise, Bo Bjerre og Jens Berger, 52 point
  9. Skovlyst, Simon Skoubølling Jørgensen og Claus Jørgensen, 50 point