Vejrudsigten lovede ikke specielt lette betingelser forud for WAGC på Greve, søndag d. 2. juli. Efterfølgende kunne TV2 vejret fortælle om usædvanlig stærk vind for årstiden. Vi kunne så glæde os over den billigste strøm nogensinde. Men der var mere at glæde sig over i Greve; banen stod flot og ikke mindst greens var både hurtige og jævne og den sidste tids vand gjorde, at de tog godt imod.
Det udnyttede deltagerne, for scores var – med al respekt vejret taget i betragtning – meget flotte. Tættest kamp var der i C-rækken (10-15 hcp.) og D-rækken (15-20 hcp), og det er måske ikke så overraskende, for det er også her med flest deltagere. Med elektronisk scoreindtastning kan deltagerne og andre følge med på banen, og her kunne man se, at f.eks. Henrik Olsen i E-rækken var 8 bedre end hcp. efter 8 huller! Det endte dog med en runde til hcp. og en 2. plads i rækken. Hans Blumensaadt lå også godt til med kun 3 huller tilbage, var han 7 bedre end hcp. Men slutresultatet på -4 var lige akkurat ikke nok til at vinde rækken; den vandt Michael Espersen fra Værløse pga. reglen om lavere indeks ved lige resultat. Henrik Rump fra Furesø vandt C-rækken med ligeledes -4.
Daens bedste score stod Daniel Rasmussen fra Mølleåen for med 66 netto. Han gik i bold med Kim Hugo fra Næstved. På banens 7. hul var de begge tæt på at hole 2. slaget! Kim Hugo vandt A-rækken mens Daniel vandt E-rækken. Daniel scorede således også max-point på ”Race to Morocco Ranglisten. Henrik Rump scorede næstbedst i form af ranglistepoints. For begges vedkommende er det 1. resultat på listen. Bedre var det for Michael Espersen, der med sin 3. plads og 1.000 ranglistepoint rykkede frem til 12. pladsen med kun 4 tællende turneringer!
Se ranglisten og find din egen placering. Alle Green Time’s ca. 45 turneringer tæller til Ranglisten: https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030#/orderofmerit/194441
Nærmest Pinden udsat af K-Finans på hul 8 i strid modvind blev vundet af Johnni Kristiansen fra Roskilde Golfklub med 3,14 m.
Heldigste Kvinde og vinder af flotte badehåndklæder og duftsæt til badeværelset fra ZONE blev vundet af Helle Dion fra Greve Golfklub.
Under runden blev der delt alkoholfri øl ud fra Skovlyst.
Resultaterne af WAGC i Greve d. 2.7.:
A-rækken: Kim Hugo Rasmussen, Næstved, 74 netto (+2)
B-rækken: Rune Bak, Ledreborg, 74 netto (+2)
C-rækken: Henrik Rump, Furesø, 68 netto (-4)
D-rækken: Michael Espersen, Værløse, 68 netto (-4)
E-rækken: Daniel Rasmussen, Mølleåen, 66 netto (-6)
Nærmest pinden: Johnni Kristiansen, 3,14 m.
Heldigste kvinde: Helle Dion, Greve Golfklub.
Vinderne af præmierne fra ZONE og Skovlyst:
- Hans H. Blumensaadt 68 netto (-4)
- Niels Højlyng, Furesø, 71 netto (-1)
- Michael Stuart, Brøndby, 71 netto (-1)
- Johnni Kristiansen, Roskilde, 72 netto (0)
- Søren Krog, Værløse, 72 netto (0)
I denne uge er der to par-turneringer på Lübker: d. 6.-7. juli Best Friends Foursome og d. 8. juli Race to Phuket! Se mere på https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030#/customer/316/schedule