På livescoringen kunne man følge flere spillere, der lagde godt ud og var pænt under handicap, men en efter en satte de forspringet over styr med 9’ere og 10’ere. Især hul 18, par 5, krævede sine ofre!
I A-rækken imponerede Anders Linde fra Ishøj Golfklub med 75 brutto og 78 netto! Men det var nok til at vinde rækken og kvalificere sig til Landsfinalen på Lübker d. 7.9. og spille med om at repræsentere Danmark i Verdensfinalen i Johor Bahru i Malaysia.
Der var flere deltagere, der allerede er kvalificeret til Landsfinalen, men de spiller for at samle point til Race to Morocco Masters Ranglisten. Heriblandt Christian Skovmose, der fører Ranglisten. Men det var Karin Kragh fra Lübker Golf Club, der var bedst af samtlige spillere, og med 71 netto (-1) spillede sig op på en 4. plads på ranglisten.
Reultatet af WAGC på Svendborg d. 10.5.:
Rk. 1 (0-5): Anders Linde, Ishøj, 78 netto (+6)
Rk. 2 (5-10): Mikkel Zielinski, Kolding, 73 netto (+1)
Rk. 3 (10-15): Lasse Kjær Hansen, Barløseborg, 73 netto (+1)
Rk. 4 (15-20): Lasse Nissen, Odense, 72 netto (0)
Rk. 5 (20-25): Eskild Morten Landt, Svendborg, 71 netto (-1)
Nærmest Pinden blev vundet af Christian Skovmose med 3,76
De fire bedste, der ikke gik videre (eller allerede er gået videre):
- Karin Kragh, Lübker, 71 netto (-1)
- Ejner Bo Bloch, Fredensborg, 71 netto (-1)
- Brian Schmidt, Odense Eventyr, 72 netto (0)
- Christian Skovmose, Hedeland, 73 netto (+1)
I parturneringen, Race to Malaysia, blev flg. Resultatet:
- Karin Kragh og Ejner Bo Bloch, Lübker og Fredensborg, 142 netto (-2)
- Jørgen og Claus Jensen, Blommenslyst og Barløseborg, 149 netto (+5)
- Brian Schmidt og Michael Stærmose, Odense Eventyr, 151 netto (+7)
Der er WAGC og Race to Malaysia igen på søndag d. 17. maj i Næstved Golfklub, der er en spændende bane, der ligger smukt ud til Karrebæk Fjord. Tilmelding i Golfbox HER

































