For at markere de fem vindere af Race to Morocco Masters Ranglisten, besluttede vi at lave en ekstra-turnering, så vi kunne afslutte sæsonen i stil!

Og det viste sig populært! Med 49 deltagere var der fyldt godt op Langesø d. 12.10. og udover de 5 øverste på ranglisten skulle vi også del flotte præmier ud på dagen – bl.a. en rejse mere til Morocco Masters til dagens bedste spiller! Der var præmier til de 17 bedste spillere fra bl.a. Skovlyst og K-Finans.

Turneringen var udsat fra d. 5.10., hvor banen lukkede pga for meget regn. Og det var som om, vejret havde besluttet sig for at undskylde ved at vise sig fra sin absolut bedste side. Høj sol og 18 grader på søndag midt i oktober!

Der var meget på spil i kampen om de 4. og 5. pladsen på Ranglisten, hvor der med et godt resultat stadig kunne ske ændringer. Morten Berger på fjerdepladsen, havde ikke mulighed for at deltage, og måtte sidde i Norge og bide negle, mens han fulgte live-scoringen fra Langesø!

Patrick Solhøj tog hele vejen fra Sverige for at forsvare sin femteplads, mens han blev jagtet af Henrik Bisgaard, Per Jørgensen og Martin Mikkelsen!

Og det blev præcis så spændende og nervepirrende, som man kunne forestille sig, for alle leverede flotte resultater. Faktisk var der kun 2 slag, der skilte 2.-14. pladsen!

Dagens bedste blev Lasse Helweg Mikkelsen fra Langesø, der gik i 4 bedre end handicap. Og han vandt dermed rejsen til Morocco Masters!

Philip Thinggaard, Furesø, blev nr. 2 i 2 bedre end handicap – samme score som 3 andre, men her kommer lavest handicap ind. Og det blev udslagsgivende, for blot en enkelt placering bedre havde betydet alverden for flere spillere.

Således rykkede Martin Mikkelsen med sin 3. plads i dagens turnering op på den delte 5. plads, som Patrick Solhøj forsvarede på fornemmeste vis med en runde i 70 slag, en bedre end handicap. Begge spillere endte med 7250 point, og på ranglisten vinder den spiller så, der har deltaget i flest turneringer!

Henrik Bisgaard, der også gik en 70’er, var kun 300 point væk, mens Per Jørgensen kun var 350 pint væk efter en runde i 71 slag, som var til handicap.

Resultatet af Morocco Masters Reunion i Langesø d. 12.10.:
1. Lasse Helweg Mikkelsen, Langesø, 67 netto (-4)
2. Philip Thinggaard, Furesø, 69 netto (-2)
3. Martin Mikkelsen, Tange Sø, 69 netto (-2)
4. Claus Elsborg, Sorø, 69 netto (-2)
5. Mike Dawson, Vejen, 69 netto (-2)
6. Patrick Solhøj, Oxie, 70 netto (-1)
7. Jan Kronborg Madsen, Mariager Fjord, 70 netto (-1)
8. Kasper Jensen, Langesø, 70 slag (-1)
9. Henrik Bisgaard, Langesø, 70 netto (-1)
10. Lasse Tue Knudsen, Greve, 71 netto (0)
11. Per Jørgensen, Værebro, 71 netto (0)
12. Marie Louise Horstmann, Langesø, 71 netto (0)
13. Chr. Høegh Andersen, Great Northern, 71 netto (0)
14. Ejner Bo Bloch, Fredensborg, 71 netto (0)
15. Frank Jelmo, Hedeland, 72 netto (+1)
16. Peter Toft, Odense, 73 netto (+2)
17. Gert Tander, Odense, 73 netto (+2)

18. Lars Olsen, Næstved, 73 netto (+2)

Nærmest pinden:
Hul 6, Henrik Olsen med 1,95
Hul 8, Leon Andersen med 1,55
Hul 11, Gert Tander med 2,44

Hul 17, Michael Møllgaard med 1,56

De fem rejser til top-5 på Race to Morocco Masters Ranglisten, sponseret af Marokkos Turistkontor:
1. Jan Hansen, Hørsholm, 7750 point
2. Ejner Bo Bloch, Fredensborg, 7500 point
3. Vini Mikkelsen, Tange Sø, 7500 point
4. Morten Berger, Smørum, 7300 point

5. Patrick Solhøj, Oxie, 7250 point

Morocco Masters er en golfrejse ud over det sædvanlige i Agadir, Marokko, d. 14.-21. marts 2026, hvor vi spiller 5 runders turneringsgolf med cut, caddier og flotte præmier! Alle er velkomne på denne golfrejse! https://www.green-time.com/damasters/

Se resultatet af Morocco Masters i Langesø d. 12.10. på https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030…

Se resultatet af Race to Morocco Masters Ranglisten på https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030…