Hvem kan deltage?
Alle der er medlem af en klub under Dansk Golf Union (el. tilsv. udenlandsk) og har max. hcp. 36. Deltagerne skal være fyldt 18 år senest d. 1. juli 2023. Det er muligt at deltage på flere baner.
Turneringsform
Turneringsformen er foursome stableford. D.v.s. to spillere udgør et hold. Man slår skiftevis til bolden. Man skiftes til at slå ud fra tee; slår den ene ud på de lige huller, slår den ud på de ulige. Man kan spille, mand/dame, mand/mand og dame/dame.
Hyggeligt samvær
Turneringerne afvikles som gunstart. Forud for gunstarten er der lækkert morgenbord, og efter runden er der et måltid mad (“Dagens ret”).
Præmier
Der er præmier i alle indledende runder, der fungerer som selvstændige turneringer. Derudover er der præmier bla. i form af ”nærmest pinden”.
Finale
Det vindende hold fra hvert spillested mødes i finalen i Marokko. Finalearrangementet dækker rejse, ophold og greenfee for finalisterne.
Deltagerpris
Prisen for at deltage er:
Lübker Golf Resort d. 6.-7. juli: kr. 995 pr. person (2 rd. golf, pølser på Henriks terrasse, middag og frokost).
Araslöv Golf Resort d. 3.-4. august: kr. 1.995 pr. person (inkl overnatning i delt dobbeltværelse på hotel på banen, 3-retters middag på hotellet, morgenmad og frokost).
Simon’s Golfklub, d. 18. august: kr. 795 pr person (inkl. morgenmad og frokost).
Regler for afmelding
Tilmelding er bindende. Afbud kan ske indtil 30 dage før spilledato mod administrationsgebyr på 25% – efter denne dato er refusion ikke mulig.
Du tilmelder dig ved at klikke her.
Arrangør
Green Time er Danmarks førende arrangør af firmagolfdage og åbne turneringer for breddegolferen. Vi har arrangeret turneringer for danske virksomheder siden 1993.
Green Times erfarne personale er DGU-golfdommeruddannede, hvilket sikrer en korrekt sportslig afvikling.
Green Time er agent for Robert Trent Jones II Golf Course Architects – kontakt os for et uforpligtende tilbud, hvis din hjemmebane trænger til at blive kigget efter i sømmene – eller hvis du går med planer om at bygge en helt ny bane!
