Det var meget tæt mellem de bedste hold i DM i Firmagolf på Great Northern, tirsdag d. 13.8. Vinderholdet lå således sidst med blot tre huller tilbage! Ikke overraskende blev det spektakulære 18. hul med ø-greenen udslagsgivende, da Himmerlandskokken mistede tredjepladsen netop her til Umove, der til gengæld satsede alt og nåede over vandet langt ude fra. De tre bedste hold gik videre til Landsfinalen på Svendborg, hvor de skal spille om rejserne til det fantastiske Powerscourt i Irland!

Udvalgte resultater fra DM i Firmagolf på Great Northern:

  1. K-Finans med Karin Kragh og Ole Todbjerg fra hhv. Lübker og Simon’s, 61 stabelford point.
  2. Skandibo med Arne Jensen og Rune Bak fra Ledreborg, 60 point
  3. Umove med Einer Bo Bloch og Finn Madsen fra hhv. Fredensborg og Birkemose, 58 point
  4. Himmerlandskokken med Peter Bertelsen og Karsten Rasmussen fra hhv. Løgstør og Jammerbugten, 56 point

Nærmest pinden på hul 9 blev vundet af Karin Kragh, K-Finans.

Heldigste kvinde; Karin Kragh, K-Finans.

Næste turnering i DM i Firmagolf er dagen efter DP World Tour d. 26.8. på Lübker, hvor deltagerne spiller DP World Tour banen med samme pinplaceringer, som om søndagen! Der er stadig plads til 4 to-mandshold.

Men allerede på fredag er der rejser på højkant i Green Times turneringer, når der afholdes Best Friends Foursome på Simon’s, hvor det bedste par vinder rejsen til Marokko! Tilmelding i Golfbox. Søg på Green Time.

I weekenden spilles der både WAGC og Race to Puhket på hhv. CGC i Vallensbæk lørdag og i Søhøjlandet ved Silkeborg søndag!

Se programmet og tilmeld dig/jer HER