Tre Scores skilte sig ud, da Green Time afholdt WAGC og Race to Phuket på Søhøjlandets spændende og flotte bane ved Silkeborg.

Den ene score var fra Ole Laursen, der deltog i Race to Phuket, med 64 netto, der også var dagens bedste. Sammen med makkeren, Christian Nykjær, begge fra Silkeborg, vandt de sikkert par-turneringen.

Rene Skou Larsen fra Markusminde, scorede en flot 67’er, men uheldigvis for Rene, var han i samme række, som Carsten Andersen fra Lübker, der scorede sin bedste runde i mange år med 65 netto!

Resultaterne fra Søhøjlandet d. 18.8.:

Vinderne i WAGC

Række 1 (0-5 i hcp.): Torben Ifversen, Ledreborg, 71 netto (-1)

Række 2 (5-10 i hcp.): Anders Jørgensen, Silkeborg, 70 netto (-2)

Række 3 (10-15 i hcp.): Carsten Andersen, Lübker, 65 netto (-7)

Række 4 (15-20 i hcp.): Søren Mehlsen, Hammel, 82 netto (+10)

Række 5 (20-25 i hcp.): Brian Sørensen, Aarhus, 69 netto (-3)

Nærmest Pinden: Søren Mehlsen, 5,04. Heldigste kvinde: Aase Helm-Petersen

Vinderne af ZONE Denmark præmier:

  1. Rene Skou Larsen, Markusminde, 67 netto (-5)
  2. Jacob Larsen, Aarhus Aadal, 74 netto (+2)
  3. Aase Helm-Petersen, 74 netto (+2)
  4. Jens Helm-Petersen, 80 netto (+6)

Vinderne af Race to Phuket;

  1. Christian Nykjær og Ole Laursen, Silkeborg, 139 netto (-5)
  2. Carsten Andersen og Ivan Mejrsk, Lübker, 144 netto (0)
  3. Martin Oszust og Henrik Jensen, Aarhus Aadal, 152 netto (+8)
  4. Brian Sørensen og Klavs Hansen, Aarhus og Odder, 152 netto (+8)
  5. Jacob Bredstrup og Brian Mikkelsen, Lübker og Søhøjlandet, 154 netto (+10)

Nærmest Pinden Jennie D’Souza, Hornbæk, 2,49, og hun var også heldigste kvinde.

De fem rækkevindere i WAGC går videre til Landsfinalen på Lübker d. 9.9., hvor de spiller om rejserne til Phuket, hvor de skal repræsentere Danmark mod 40 andre lande!

De tre bedste i Race to Phuket går videre til Landsfinalen d. 10.9. på Lübker, hvor de ligeledes skal spille om at repræsentere Danmark i Phuket.

Der er nu kun to chancer tilbage for at kvalificere sig til WAGC og Race to Phuket; d. 7.9. på Sct. Knuds og d. 8.9. på Lübker.

Der er DM i Firmagolf, mandag d. 26.8., hvor vi spiller DP World Tour banen på Lübker dagen efter DP World Tour med de samme pin-placeringer! Desuden er der DM i Firmagolf på Simon’s d. 5.9.

Med 5 turneringer i den forgangne weekend er der også sket forskydninger på Morocco Masters Ranglisten, hvor det dog ikke lykkedes Christina Dunker, at klemme sig forbi Morten Berger, om end hun er kommet lidt tættere på. Det samme er Thomas Hansen, mens flere har meldt sig i kampen. Der er naturligvis ekstra mange point at spille om i de to landsfinaler med mange deltagere!

Læs mere og tilmeld jer i Golfbox HER

Se Race to Morocco Masters Ranglisten HER