Søndag, d. 18.5., stod der Odense på mange af spillernes hjemmeklub, da vi afholdt dobbeltturnering i Langesø med både WAGC og Race to Jeju Island.
Udover at Langesø er en populær bane med et spændende layout i en fantastisk kulisse i form af den smukke skov, der på denne her tid af året vil præsenterer sig allerbedst. Men der eksisterer også et greenfee samarbejde mellem et antal fynske klubber og det øger tydeligvis interessen for at deltage i turneringer hos hinanden.
I WAGC spilles der i fem rækker, og man kan ofte blive overrasket over, hvad der skal til for at vinde rækken og kvalificere sig til Landsfinalen på Lübker d. 8.9., hvor de spiller med om at repræsentere Danmark i Verdensfinalen på Jeju Island i Sydkorea.
I tre af rækkerne skulle der særdeles lave scores til mens B og D kunne slippe gennem nåleøjet med blot +6 og +3 netto. Det hører med til historien, at de tørre fairways gav meget hjælp, hvis man altså kunne slå bolden lige!
Resultatet af WAGC på Langesø d. 18.5.
A-rækken: Gert Tander, Odense, 67 netto (-4)
B-rækken: Andre Stejlsted, Odense, 77 netto (+6)
C-rækken: Kent Charles Magnussen, Langesø, 65 netto (-6)
D-rækken: Lasse Nielsen, Odense, 65 netto (-6)
E-rækken: Christian Stein Nielsen, Odense, 74 netto (+3)
Nærmest pinden på hul 6 udsat af K-Finans blev vundet af Dennis Rasmussen, Svendborg, med 2,31 m
De fire præmier fra ZONE Danmark på tværs af rækkerne blev vundet af:
- Michael Möllgaard, Hinton, 70 netto (-1)
- Brian Sørensen, Aarhus, 72 netto (+1)
- Anders Bisgaard, Kolding, 73 netto (+2)
- Rex Sander, Odense, 74 netto (+3)
Dagens anden turnering, som man også kunne deltage i på samme tid, var Race to Jeju Island, der er en to-mandsturnering, hvor det også gælder om at komme med ud til Verdensfinalen i Sydkorea. Det er en parallel turnering til Nationsturneringen, og den kan man rent faktisk blot købe sig med i! Ofte er de danskere, der køber sig med, tidligere vindere, der godt vil opleve det flotte setup igen.
I holdturneringen er det blot de to individuelle netto slagspilsscores, der lægges sammen til holdets resultat. Vi er normalt ikke forvænte med fantastiske scores, da det er to spillere, der vil skulle spille godt på samme tid. Men i Langesø præsterede Kent Magnussen fra Langesø og Lasse Nielsen fra Odense netop det, da de begge gik -6. De var oprindeligt kun tilmeldt WAGC, men besluttede i sidste øjeblik at tilmelde sig holdturneringen også, og det gave altså bonus i form af, at de nu er kvalificerede til begge finaler på Lübker hhv. d. 8. og 9. september, og dermed har to chancer for at vinde rejserne til Verdensfinalen i Sydkorea!
Resultatet af Race to Jeju Island på Langesø:
- Kent Magnussen og Lasse Nielsen, Langesø og Odense, 130 netto (-12)
- Vibeke og Finn Kristensen, Birkemose, 149 netto (+7)
- Anders Bisgaard og Jacob Garbrecht, 150 netto (+8)
- Michael Möllgaard og Erik Rindal, Hinton og Trelleborg, 153 netto (+11)
De fire bedste hold vandt flotte præmier fra ZONE Danmark, mens de tre bedste gik videre til Landsfinalen på Lübker.
Nærmest pinden på hul 8 udsat af K-Finans blev vundet af Kent Magnussen og Lasse Nielsen.
I næste weekend er der ikke turneringer på Green Times kalender, men allerede weekenden efter har vi WAGC på Lyngbygaard d. 30. maj, Ishøj d. 31. maj og Skovbo d. 1. juni. Både Ishøj og Skovbo er dobbeltturneringer med Race to Jeju Island også!
Og så er det på onsdag, der er sidste mulighed for at tilmelde sig hulspilsturneringen for to-mandshold, Murcia Matchplay.
Tilmelding i Golfbox HER





























