Best Friends Foursome på Simon’s, fredag d. 15.8., bød på en flot bane og helt perfekte vejrforhold med høj sol og svag vind.
De god forhold afspejlede sig i scores, der var noget bedre end man er vant til at se, når der spilles Foursome, der måske er den sværeste af alle turneringsformer. Det er også sjovt at spille foursome – især når det går godt, fordi man er to om at glæde sig. Og de fleste hold må have haft det sjovt på Simon’s denne fredag!
Banen stod virkelig flot – så flot, at de nemt kunne have afholdt DP World Tour her i stedet for Furesø. Men som deltagerne fik forklaret, var banen jo lovet ud til anden side…
Der var en golfrejse til Murcia d. 19.-23. november på spil til det bedste par og kun et point skilte 1. og 2. pladsen!
1. Kirsten og Per Pagers, Ebeltoft Golfklub, 41 point
2. Michael Pedersen og Alexander Palmgren, Simon’s, 40 point
3. Rene Smidt Remod, Albertslund og Søren Norlander, Midtsj. 36 point
4. Henrik Olsen, Simon’s og Kenneth Kjeldstrøm, Greve, 36 point
5. Hanne Budsted og Johnny Lindhard, The Scandinavian, 36 point
6. Morten Myer, The Scandinavian og Dennis Ingemann, Værebro, 35 point
7. Flemming Møller og Ole Todbjerg, Simon’s, 35 point
8. Henrik Konrvig, The Scandinavian og Henrik Knakkergaard, Simon’s 32 point
9. Ejner Bloch og Jesper Andersen, Fredensborg, 30 point
10. Pia Skovgaard og Gitte Enoch, The Scandinavian, 30 point
Nærmest pinden på hul 2 C, 3.40 Rene Smidt Remod og Søren Norlander