Morocco Masters er for alle op til hcp. 36 og alle aldre (over 18). Og det beviste Finn Sommerlund, der kommer fra Falster men til daglig bor i Tyskland. Med en feberrunde i 65 slag på dag 2 i Morocco Masters i Agadir avancerede Finn til 3. pladsen i 141 slag. Hans højeste placering til dato i turneringen. Men Finn er faktsik ikke alderspræsident i turneringen; den titel tilfalder 87 årige Niels Abild, der er kendt for sit orkester, Kansas City Stompers. Niels ligger nr. 11 i 149 netto.

De tre førende fra 1. dagen viste, at de kunne holde nerverne i ro. Kirsten Møller fulgte sin 67’er op med en 69’er og har nu et lille hul på 4 slag til nr. 2, Christoffer Jæger Andersen, der også fulgte pænt op på første rundes 67’er med en 73’er.

Af andre nævneværdige resultater kan nævnes Karin Kragh’s 69’er, der sendte hende ind i top 10. Ejner Bo bloch havde også en god dag med en 66’er, en score Jan Hansen også godt kunne have matchet havde han ikke lavet 8’er på hul 18, par 3!

Torsdag d. 13. marts spilles tredje runde, hvorefter der er cut til de 50% bedste, så der bliver givet lidt nerver på for de, der ligger tæt på cutgrænsen! Den ligger lige nu på +7 i gennemsnit pr. runde.

Følge livescore på Golfbox, søg på Morocco Masters HER