Med 10 pladser til Morocco Masters (tidl. DA-Masters) på højkant i år, bliver der med sikkerhed stor interesse omkring ranglisten

Der er allerede registreret resultater fra 5 turneringer på ranglisten; det er Danish Masters i Marokko, WAGC og Race to Phuket – også i Marokko, og så er det de to WAGC-turneringer, vi har afholdt i Værløse og Vallø. Kun 105 point skiller de tre bedste.

De to næste turneringer, hvor der er mulighed for at samle point, finder sted på lørdag i Aabenraa og søndag i Lillebælt.

Har du været med i en af de fem, så gå ind og find din placering HER

Og har du planer om at vinde en af de 10 pladser, kan du se Green Times turneringskalender og begynde at booke dig ind på de forskellige turneringer – de 8 bedste tæller til Ranglisten. Se kalenderen HER

Race to Morocco Ranglisten omfatter alle Green Times turneringer I løbet af sæsonen. I år har vi fået Marokkos Turistkontor på som sponsor, hvilket betyder, at de 10 øverst placerede på ranglisten, når året er omme, vinder de 10 rejser til Morocco Masters i Agadir d. 9.-16. marts 2023. (Og ligesom ved WAGC og Race to Phuket, kan man godt tilmelde sig rejsen allerede nu (den er først åben for salg i løbet af nogle dage), og skulle man så gå hen og vinde rejsen, så betaler vi selvfølgelig turen!)