Der var sol og smukt vejr på Næstved Golfklubs bane, der har Danmarks smukkeste udsigt over Karrebæk Fjord. Med sådan en nærhed til det åbne vand slipper man dog ikke for at vinden spiller en stor rolle. Ikke mindst på banens hul 1, der er et par tre direkte ud mod fjorden og modvinden.

Bag-ni ligger på den anden side af Karrebækvej og træerne giver lidt læ her. Det gør dem ikke lettere, for det er spændende huller med meget vand i spil og som kræver både præcision og omtanke! Generelt spiller de også lidt sværere end for-ni, så fundamentet for en god score skal lægges på for-ni.

Det lykkedes for Karin Kragh, Lübker, der var minus 5 på for-ni, og det holdt så med en score til handicap på de sværere bag-ni og en førsteplads blandt alle – og et avancement på Race to Morocco Masters Ranglisten til en 2. plads!

Karin er for længst kvalificeret til landsfinalen på Lübker, så det gav plads til at Rene Bang Jensen, Næstved, vandt sin række med en flot score i 68 netto, dagens næstbedste.

Louise Wesselhoff fra The Scandinavian, vandt i række 2 med 73 netto, ud fra hcp. 8,9.

I Race to Malaysia, par turneringen, der giver adgang til landsfinalen dagen efter WAGC, d. 8.9. på Lübker, blev der også scoret godt med 145 sammenlagt netto for de to spillere fra Køge, Michael Pedersen og Jacob Meyer. Samme score havde Morten Schou og Karin Kragh, mens den sidste plads i landsfinalen gik til Lars Olsen og Henrik Frederiksen fra Næstved.

Resultatet af WAGC på Næstved:

Række 1 (0-5): John Handryziak, Møn, 86 netto (+14)

Række 2 (5-10): Louise Wessehoff, The Scandinavian, 73 netto (+1)

Række 3 (10-15): Henrik Frederiksen, Næstved, 71 netto (-1)

Række 4 (15-20): Rene Bang Jensen, Næstved, 68 netto (-4)

Række 5 (20-25): Danny Hansen, Hjortespring, 71 netto (-1)

 

Nærmest pinden, hul 6, Patrick Solhøj 7,44 m.(!)

 

Vinderne af præmierne fra Skovlyst på tværs af rækkerne:

  1. Karin Kragh, Lübker, 67 netto (-5)
  2. Jacob Meyer, Køge, 71 netto (-1)
  3. Michael Pedersen, Køge, 74 netto (+2)
  4. Lars Olsen, Næstved, 74 netto (+2)
  5. Lars Peter Thomsen, Næstved, 74 netto (+2)

Der spilles allerede igen i den kommende weekend, hvor vi besøger Greve lørdag og Skovbo søndag, og igen med dobbeltturneringer, hvor vi både afholder individuel turnering i 5 rækker med WAGC og par-turnering med Race to Malaysia. Tilmelding HER