Efter en flot runde i 68 netto på en dag, hvor temperaturen nåede et godt stykke over de 30 grader, har Lars Christian Aaskov fra The Scandinavian lagt sig i spidsen af Danish Masters i Marokko.

Han får tæt følgeskab af Pernille Midtgaard, der efter dagens 2 bedste runde i 69 slag, kun er et slag after.

Endnu et slag efter ligger Tom Williams og Christoffer Jæger Andersen.

3. dagen i Danish Masters er også CUT-dag, hvor feltet skæres ned til den bedste halvdel. Hvor cuttet efter 2. runde lå på +7 slag i gennemsnit, gik det en lille smule ned og landede på 219 slag, som Niels Stielund præsterede med en god 3. runde i blot 74 netto.

Nærmest pinden udsat af K-Finans blev vundet af Lars Damgaard med 85 cm. Der var også en lille trøstpræmie til Marlene Boile fra GPS Solutions for sit slag på 1,05 m.

Resten af feltet får også lov at spille golf på sidstedagen i Danish Masters Consolation. Der er tradition for at alle deltagerne bliver i klubben og står klar ved 18 green for at hylde vinderen af Danish Masters!

Følg finaledagen på https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/#/competition/3700285