Best Friends Foursome på Barsebäck er et af de faste og mest populære indslag på golfkalenderen hen over sommeren. Og selv om svenskerne skruer prisen op hvert år, er det stadig en god “deal” – ikke mindst takket være en svag svensk krone. Kr. 1.895 pr. person inkl. overnatning, to retters middag, morgenmad og frokost, to runder golf på hhv. Donald Steel og Masters Course – samt naturligvis rejsen til det bedste par til Marokko samt præmier fra bla. ZONE.
Hele stedets atmosfære, det hyggelige klubhus og de to mesterskabsbaner lige ud til Øresund gør Barsebäck til et af Sveriges mest populære golfresorts.
Sverige har ikke været lukket ned i samme grad som Danmark, og det har placeret landet i en orange zone i forhold til UMs rejsevejledninger. Skåne, samt en hel del andre regioner, er ikke omfattet af denne begrænsning. Læs den seneste rejsevejledning fra UM vedr. Sverige her
Vi har sagt det før og gentager det gerne; Foursome, hvor to spillere skiftevis slår til en bold, er en af de sjoveste – og måske sværeste – spilleformer. Når det går godt, kan man løfte hinanden op og måske spille bedre sammen end man kan hver for sig – og når det går dårligt, stiller det krav til ens tålmodighed, og det er bedre lige at tælle til ti, inden man kommenterer medspillerens slag! Men hyggeligt er det og ingen steder hygger vi os mere end på Barsebäck!
Læs om turneringen og tilmeld jeres hold her